01
Én licens. Én pris. Én ansvarlig.
Alt er inkluderet i din faste månedlige pris. Ingen overraskende fakturaer for ekstra timer, ingen scope creep, ingen skjulte tillæg. Vi ejer ansvaret for hele leverancen.
Konsulenttimer oven i licensen. Overraskende fakturaer. Leverandører der behandler dig som et sagsnummer. Vi startede Alliance42 fordi vi var trætte af at se det ske - og overbeviste om, at det kan gøres bedre.
PROBLEMET
Virksomheder ender med 8-15 sikkerhedsprodukter uden samlet styring. Ingen ejer det fulde billede. Når noget sker, peger alle på hinanden.
De fleste virksomheder har politikker i en skuffe, der aldrig er blevet testet. Når audit banker på, starter et panikprojekt. Evidens bør være et biprodukt af hverdagen - ikke et årligt brandslukningsprojekt.
Ingen runbook. Ingen kontaktkæde. Ingen øvelse. Når en hændelse rammer, starter de fleste virksomheder fra blankt papir - under maksimalt pres.
Når en leverandør siger 'data hostet i Europa', men stadig er underlagt Cloud Act eller andre tredjelands-regler, er det ikke europæisk suverænitet. Det er markedsføring.
HVAD VI BYGGEDE I STEDET
01
Alt er inkluderet i din faste månedlige pris. Ingen overraskende fakturaer for ekstra timer, ingen scope creep, ingen skjulte tillæg. Vi ejer ansvaret for hele leverancen.
02
Politikker, runbooks, risikovurderinger, kvartalsmøder og testresultater er faste leverancer - ikke noget du skal bede om. Din evidenspakke bygges som en del af hverdagsdriften.
03
Hver komponent i vores stack er enten open source eller fra en virksomhed med hovedsæde i EU. Hvor en leverandør har delvise afhængigheder uden for EU, er vi transparente om det. Vi evaluerer hele vores stack efter EU First Index suverænitetsscoring. Du kan selv verificere vores valg.
VORES IDEOLOGI
En af de antagelser branchen har solgt i 20 år er, at rigtig god sikkerhed enten kræver et internt team af 5-8 specialister, eller enterprise-priser hos en stor leverandør med sælgere der ringer hver tredje måned. At premium betyder dyrt. At du enten betaler i tid eller i kroner.
Hver time din IT-ansvarlige bruger på at sammenligne backup-løsninger, evaluere password managers, vurdere phishing-træningsplatforme, eller gennemgå risikovurderinger - det er en time der ikke bliver brugt på den strategiske udvikling af jeres forretning. Multiplicer det med 7-10 forskellige sikkerhedsdomæner, og du har sandsynligvis en deltidsstilling der diskuterer point-løsninger i stedet for at tænke i helheder.
Det er den dyreste form for billig der findes.
Vi tror det modsatte. At den smarteste måde at håndtere dybe specialistdiscipliner som cybersecurity og NIS2-compliance er at outsource dem helt - ikke fordi det er billigere (selvom det ofte er det), men fordi det frigiver din organisation til at fokusere på det den faktisk skal være god til. Alliance42 er bygget på den præmis: pak det hele sammen, lever det som en service, tag den dybe specialistviden ud af din hverdag - så din organisation kan fokusere på strategi i stedet for at debattere enkelt-løsninger.
VORES OBSERVATION
IT-branchen kører i en loop. Softwarevirksomheder bygger partnerskaber med distributører, som bygger partnerskaber med IT-partnere, som anbefaler det der giver bedst margin og mindst intern forstyrrelse. Ingen i den kæde er onde - de optimerer bare for deres egen forretning. Men resultatet er, at kundens reelle behov kommer i anden række.
Når en leverandør siger 'jeres data er i Europa', men stadig er underlagt udenlandske myndigheders datakrav, er det ikke løgn - det er en omhyggeligt konstrueret halv sandhed. Når en IT-partner anbefaler den samme stack som de har solgt i ti år, er det ikke ondskab - det er sporafhængighed. Og når en IT-ansvarlig ikke presser på for forandring, er det ikke dovenskab - det er rationel selvbeskyttelse i et system der straffer initiativ.
Alliance42 træder ud af den loop. Vi valgte vores stack ud fra ét filter: hvad er bedst for kundens sikkerhed, suverænitet og langsigtede uafhængighed. Ingen leverandørkickbacks. Ingen eksklusive partnerskaber der farver vores rådgivning.
VORES PRINCIPPER FOR TEKNOLOGI
Hver komponent i vores stack er enten open source eller fra en virksomhed med hovedsæde i EU, med data hostet i EU. Vi evaluerer hver leverandør efter EU First Index suverænitetsscoring. Du kan verificere vores valg på eufirstindex.eu.
Alliance42 vil aldrig have mere end 42 kunder på A42-CC licensen. Det er skrevet ind i din kontrakt som et løfte. Fordi premium service kræver fokus. Og fokus kræver en grænse.
Hvis grænsen nogensinde skal ændres, kan det kun ske ved afstemning blandt alle eksisterende A42-CC kunder - og med en dokumenteret plan for investering i personale, infrastruktur og SLA-garantier, så ingen eksisterende kunde oplever forringet service.
VORES VISION
I en verden hvor AI gør viden billigere, er det kvaliteten af relationen og leverancen der skaber værdi. Vi tror ikke på transaktionsbaserede leverandørforhold. Vi tror på partnerskaber, hvor vi vokser sammen, hjælper hinanden og deler den viden der gør os alle stærkere.
Derfor bygger Alliance42 et community for vores kunder og partnere. Et sted hvor emnerne er netværk, cybersikkerhed og digital suverænitet. Hvor vi deler rammer, guides og erfaringer. Og hvor vi sammen definerer, hvad det betyder at drive virksomhed i Europa med kontrol over sin egen infrastruktur.
En succes for os er ikke omsætning pr. kunde. En succes er, hvis vores kunder har mindre stress, lavere omkostninger og mere fokus på det de er bedst til.

“Jeg startede Alliance42 fordi jeg var træt af at se virksomheder drukne i leverandørkaos og compliance-panik. Branchen lever af at sælge værktøjer, ikke resultater. Jeg ville bygge noget hvor kunden får ét ansvarspunkt, faste leverancer og en partner der faktisk tager ansvar, i stedet for bare at sende endnu en faktura.”
Tobias Lauge JensenFounder & CEO, Alliance42
Intet salgsteam. Intet callcenter. Bare mig.